Hyperhidrose (øget svedtendens)
Vita Nova Skincare – Middelfart
Ekstrem svedtendens
Ekstrem svedtendens, også kendt som hyperhidrose, betegner en tilstand, hvor man sveder unormalt meget fra forskellige områder på kroppen, som hænder, fødder, armhuler eller ansigt. Dette kan påvirke både den fysiske komfort og den psykiske trivsel, da det ofte fører til pinlige sociale situationer og ubehag. Hyperhidrose kan være arveligt eller opstå som følge af medicinske tilstande. Behandlingsmulighederne spænder fra antiperspiranter og medicin til mere avancerede løsninger som Botox-injektioner og kirurgi, som kan hjælpe med at kontrollere svedproduktionen.
Hvad er Hyperhidrose
Hyperhidrose (ekstrem svedtendens) betegner, at man sveder unormalt meget fra forskellige områder på kroppen.
Personer med hyperhidrose har ikke umiddelbart flere svedkirtler end andre, men deres svedkirtler er generelt mere aktive -og overreagerer på selv små stimuli, således at de producerer mere sved end behageligt. Hyperhidrose er oftest lokaliseret til armhule samt til hænder og fødder. Nogle personer har eksempelvis kun øget svedproduktion i armhulerne
Botox (Botulinum toxin type A) er udvundet af bakterien Clostridium Botulinum og har været kendt i mange år, omkring 1950 opdagede man, at indsprøjtning af meget små doser kunne afslappe muskulaturen. Særligt blev Botox i denne periode benyttet ved visse øjensygdomme. Siden 1990’erne er Botox blevet tilgængeligt i kosmetisk regi til behandling af dynamiske rynker.
Hvis man lider af svedgener i armhuler eller på hænder, kan man behandle med botox. Helt overfladisk i huden injiceres, en meget lille mængde botox ind i hele det producerende område, som små papler.
Botox hindrer aktiveringen af svedkirtlerne, men kun lokalt på det stedt hvor det injiceres.
Ved Botox-forundersøgelsen
Hos Vita Nova Skincare er fagligheden i højsædet.
Du vil hos Vita Vova Skincare blive mødt af dygtigt og kompetent personale.
Alle behandlinger hos Vita Nova Skincare udføres af en kosmetisk uddannet læge eller sygeplejerske.
Ved botox-forundersøgelsen vil du møde en af vores speciallæger i almen medicin Jess eller Maja.
Med udgangspunkt i dit ønske ligges der en plan for behandlingen
Vi anbefaler, at du kun lader dig behandle på klinikker, der er registreret ved styrelsen for patientsikkerhed. Samtidig anbefaler vi, at du vælger et behandlingssted, hvor du føler dig tryg, og hvor du føler dig velinformeret omkring din behandling.
- Holdbarhed: 9-12 mdr
- Behandlingstid: 15-30 min
- Konsultation: Gratis
- Opheling: Ingen
- Resultat: 4-14 dage
Hvorfor vælge Hyperhidrose behandling
- Slipper for svedpletter på tøjet
- Mindre lugtgener
- Beskytter mod hudirritation
- Langvarig resultat
- Behagelig og tør følelse på huden
Før du kan få behandling med Botox
Før du kan behandles med Botox, skal du gennemgå en forundersøgelse hos vores kosmetiske speciallæge Jess eller Maja.
Ved forundersøgelsen vil du blive rådgivet vedrørende den rette behandling til netop dit ønske.
Du vil desuden blive vurderet og informeret i forhold til dit generelle helbred, allergier, virkning samt bivirkninger til Botox-behandlingen.
Efter forundersøgelsen skal der ifølge dansk lovgivning gå 48 timer med betænkningstid inden behandlingen kan udføres.
Det er muligt at booke tid til behandlingen umiddelbart efter forundersøgelsen samt via vores hjemmeside.
Selve behandlingen med Botox
Når du møder til din behandling, vil du få lagt en specialfremstillet bedøvende creme på de områder, der skal behandles. Dette for, at minimere ubehaget ved behandlingen. Efterfølgende vil behandlingsområdes afrenses og der kan udføres en- minor test, som kan vise hvor dine svedkirtler ligger.
Behandlingen kan også udføres uden at lave denne test. Efter yderligere afrensning, optegnes det område som skal behandles. Herefter lægges, med en lille nål, papler af botox i de optegnet områder.
Antal af små prik er naturligvis afhængig af størrelsen af det område som skal behandles.
Den bedøvende creme minimerer ubehaget, som bestemt er acceptabelt. Hele behandlingen vare ca. 20 min.
Resultat og varighed
Efter 3-4 dage vil Botox’en begynde at have sin effekt, og der opnås maksimal effekt efter cirka 10 dage.
Botox virker ved at blokere nerveimpulserne til svedkirtlerne, hvilket markant reducerer svedproduktionen i det behandlede område. Resultatet er en betydelig svedreduktion, som varer i 9-12 måneder.
Efter denne periode kan behandlingen gentages for at opretholde de ønskede resultater. Det er en effektiv løsning for dem, der lider af hyperhidrose og ønsker en forbedring af livskvaliteten uden de sociale og fysiske gener, der følger med overdreven svedtendens.
Spørgsmål & Svar omkring Botox
-
Er Botox farligt?
Botox er sikkert, når det administreres af en kvalificeret sundhedsperson. Bivirkninger er normalt milde og forbigående. Som enhver medicinsk procedure er det dog vigtigt at følge instruktionerne og vælge en erfaren behandler.
-
Hvordan virker Botox-behandling mod øget svedtendens?
Botox blokerer midlertidigt nerveimpulser, der styrer svedkirtler, hvilket reducerer svedproduktionen
-
Gør Botox ondt?
Smerten er minimal. Mange beskriver det som et lille stik eller ubehag. Vi tilbyder lokal bedøvendecreme for yderligere komfort.
-
Hvor længe varer resultatet?
Resultater varierer, men typisk kan du opleve betydelig svedreduktion i 9-12 mdr. nogle lidt mindre.
-
Hvornår kan jeg vende tilbage til mine daglige aktiviteter efter Botox?
Du kan normalt genoptage dine normale aktiviteter umiddelbart efter behandlingen. Undgå dog kraftig træning og massering af det behandlede område i de første dage.